Vi starter som bekendt sommersejlads i næste uge, og igen i år har vi mange unge deltagere. For begge uger har vi omkring 50 tilmeldte i alt, og der kommer fortsat deltagere til uge 31. Så skynd dig, hvis du vil nå at komme med.
Vi beder alle til at byde de unge velkommen, hjælpe og tage hensyn, nogle er nye - andre er kendte medlemmer i klubben.
 
Vores skole H-båd, Eskilsø, har desværre knækket masten under mandagskapsejlads. Heldigvis ingen personskade. Båd med knækket mast og besætning kom sikkert i land på slæb. Forsikringsselskabet har udbetalt erstatning, og Sejlerskolen har efterfølgende ledt efter ny komplet H-båd eller ny mast til Eskilsø skolebåden. Efter hårdt arbejde er det lykkedes at finde en egnet mast, som vi vil få leveret i løbet af juli, så vi kan få gang i skolebåden snarest muligt.
 
Bestyrelsen ønsker alle en god sommer, håber at I kommer meget på vandet.
I samarbejde med lystbådehavnen har vi indgået aftale om i fællesskab at arrangere Havnens Dag 2017 og Vild med Vand projektet generelt. Vild med Vand projektet er til for at vække maritime drømme med aktiviteter og gode oplevelser på havnen og havet.

Vi søger flere frivillige aktive, så hvis du ønsker at give en hånd med planlægningen, kontakt tovholder Kristian Bergen på vildmedvand@jyllingesejlklub.dk. Hvis du brænder for kommunikation og kontakt med presse o.l. hører vi også gerne fra dig.

Vi har vilde ideer, og håber flere har lyst til at give en hånd med.
Kristian Bergen tilføjer Jyllinge på Vild med Vand landkortet,
sammen med Vild med Vand repræsentant Lone Buchardt.
Nyt fra kajakafdelingen
 
Der blevet roet en del i det gode vejr, ikke de store flokroninger men lidt hist og pist. Den digitale roregistrering fortæller at der er roet 6.200 km, det er over halvdelen af vejen fra ækvator og til nordpolen . Af det tegner mændene sig for 2/3 del og kvinderne for 1/3.

Den nye gamle container har fået indmad og også et par beboere, og begge et par ventilationsriste.

Der fast roning mandag og onsdag, alle dage kl. 18.00. Mandag trænes teknik og onsdag roes ture. Søndage kl. 10.00  roes der også, som regel lidt længere ture.

EPP2 kurset er afsluttet, og nu skal de nye lige have roet 100 km for at blive fuldt frigivet. Kurset har i år været begunstiget af super vejr, og det sammen med, at det har været afholdt en  måned senere, har været godt for vandtemperaturen og derved kursisternes lyst til at hoppe i vandet og træne redninger.

Kajakafdelingen har holdt Sankt Hans aften med grill og hygge på terrassen. Traditionen tro roede flere over til klinten for at se bål. Inden hjemkomst fik de lyn, torden og masser af vand fra oven.
Pigekapsejlads
 
Forårssæsonen har budt på nogle gode mandagssejladser med god vind hver gang - en enkelt gang så rigeligt at vi måtte aflyse.
Og en enkelt gang så rigeligt med vind, kombineret med et svagt punkt på et undervant at Eskilsø knækkede masten, heldigvis uden stor dramatik, men ærgerligt.

Resultater kan ses på hjemmesiden hvor man også finder kalender med efterårssæsonens sejladser.
Vi holder feriepause i hele juli måned. I kan finde os på Facebook gruppen her.
Sejlerskolen & Kapsejladsskolen
 
Eleverne på Sejlerskolen har – ligesom alle øvrige sejlere – været begunstiget af det flotte vejr i foråret.  Skolebådene er blevet flittigt benyttet i ugens første fire dage, af de mange elever som har tilmeldt sig Praktisk sejlads.

Der er indkøbt to nye påhængsmotorer da de to ældste motorer ikke kunne længere.

3 bådførere og 7 elever fra Sejlerskolen deltog i årets ’Sjælland Rundt På Indersiden’, heraf 3 friske piger i en skolebåd. Efter en frisk start rundt på Roskilde Fjord, måtte bådene søge ly i henholdsvis Lynæs og Frederiksværk på grund af vejr og problemer med materiellet. Uanset havde vi alle en fantastisk sejlads på fjorden og ikke mindst hyggeligt samvær om aftenen. Næste år prøver vi at komme hele turen rundt, så vi får oplevet Issefjorden også!
 
Jyllinge Sejlklub havde åbnet klubhuset for deltagerne på ’Sjælland Rundt På Indersiden’ og takket være en stor indsat (som sædvanlig) af Niels murer, havde de overnattende sejlere en hyggelig aften i klubben.
Det der næppe en overraskelse, at vi kan bekræfte at de fleste medlemmer i Jyllinge Sejlklub kommer fra Jyllinge og Roskilde Kommune. Vores omkringliggende kommuner (uden egen vandlinje), Egedal Kommune, tegner sig for over 20% af vores medlemmer.

Derfor har vi besluttet at promovere vores klub ved ”Egedal for alle” messe i Smørum den 18. september. Afhængig af tildelte størrelse stand vil vi medbringe kajak, jolle, surfbræt m.v. Du skal være meget velkommen.
Saunaafdeling
 
Vi er ved at ligge sidste hånd på ansøgning til kommunen omkring opførelse af ny saunaafdeling. Mere information følger herpå.
Handikapsejlads
 
Vores tidligere formand Peter Ottesen har forespurgt interesse for handikapsejlads i Jyllinge Sejlklub.

Se mere på Facebook gruppen her, kontakt Peter Ottesen her for at tilkendegive interesse eller for yderligere information.
Facebook
Facebook
Website
Website
Email
Email
Copyright © 2016
Jyllinge Sejlklub, Strandpromenaden 2, 4040 Jyllinge 

Frameld nyhedsmail