Use this area to offer a short preview of your email's content.
View this email in your browser
Kære sejlere,

Som afslutning på sejlsæsonen har Sejlerskolen igen i år taget initiativ til natsejlads fra fredag. d. 2. oktober kl. 17. til lørdag d. 3. oktober midt på eftermiddagen.

I år vil Sejlerskolen gerne invitere andre interesserede fra Sejlklubben til at deltage i natsejladsen.

Vi sejler en tur til Holbæk havn, overnatter i bådene, og sejler hjem igen lørdag

Tanken er at vi sejler i private både, som er lidt mere bekvemme end skolebådene, og som har lanterner tilsluttet. Dem der kan stille både til rådighed (såvel sejlbåde som motorbåde) hører vi meget gerne fra.
Vi prøver at skaffe nok både, men ellers er det først til mølle.

Selvom det sikkert bliver lidt køligt, så er det en spændende oplevelse, at sejle efter kompas og lys fra de forskellige bøjer og fyr.

Der er informationsaften tirsdag den 29. september kl. 19.00 i klubhuset.

Tilmelding via ét af følgende Doodle links:
  1. Jeg ønsker at deltage i natsejladsen som gast/passager – registrer dig her (skriv dit navn, sæt flueben og klik på "Gem"):
  2. Jeg ønsker at deltage i natsejladsen i egen båd – registrer dig her (skriv dit navn, sæt flueben og klik på "Gem"):
    NB! Hvis du har mulighed for at have gaster/passagerer med i din båd, angiver du dit navn og antal gaster/passagerer som du kan have med på turen – fx Jørgen Hansen, 3
Endelig og bindende tilmeldingsfrist er den 30. September 2015.
Navigationsundervisning

Der er informationsaften vedrørende vinterens navigationsundervisning (duelighedsprøvens teoretiske del) tirsdag den 20. oktober 2015, se mere her.

I må meget gerne gøre reklame for kurset blandt familie, venner og på jobbet, så vi kan styrke klubben og få udbredt interessen for sejlsport.
Facebook
Website
Email
Copyright © 2015
Jyllinge Sejlklub, Strandpromenaden 2, 4040 Jyllinge 

Frameld nyhedsmail