Kære Jyllinge Sejlklub medlemmer
 
I denne nyhedsmail kan du læse om nyt fra bestyrelsen, mandagsaftener, generalforsamling, standerhejsning, fastelavn og Facebook.
 
Vi vil ønske alle medlemmer og jeres familier en glædelig jul samt et godt nytår. Vi glæder os til at mødes i 2015.
 
God læselyst; de bedste julehilsener fra 
Bestyrelsen
Mandagsaftener 2015
 
Mandagsaftenudvalget har sammensat et program med følgende:
  • Vinsmagning
  • Ølsmagning
  • Foredrag om bundmalinger
  • Foredrag om sejlertogt i Grækenland
  • Jyllinge Yacht Service kommer og fortæller om services for bådejere
Se mere på www.jyllingesejlklub.dk hvor du også skal tilmelde dig – og husk, der er gratis deltagelse.
PS: Mandagsaftenudvalget søger nye kræfter efter en flot indsats de sidste 25 år. Meld dig under fanerne til Generalforsamlingen.
Nyt fra bestyrelsen
 
Bestyrelsen har været sammensat siden april, og haft et travlt år, hvor vi har brugt meget energi på at genoprette det gode fundament og den gode klubånd i Jyllinge Sejlklub.
 
Det har været en sej omgang, især for kassererposten, hvor reel overdragelse er sket sent på året, hvilket har medført et kæmpe arbejde for kassereren for at få bogført årets bilag m.v. Kva dette har det været svært få overblik over medlemsindbetalinger, hvorfor vi har den seneste tid har sendt rykkere ud til medlemmer med restance. Vi beklager hvis vi har rykket for kontingent fra medlemmer som reelt har betalt allerede; det har været en stor opgave at få styr på tingene.
 
Vi har også fået ryddet op i medlemskartoteket, og indhentet e-mail adresser på 99% af alle medlemmer. Da vi ikke har nogen redaktør til bladet Vandpytten, vil vi fremover kan kommunikere nyhedsmails til alle klubbens medlemmer, som vores primære kommunikationskanal.
 
Derudover er bl.a. gulvet i klubhuset blevet lakeret, toiletter og omklædningsrummene har fået skiftet fliser og blevet malet, så det fremstår pænt og nydeligt. Pas godt på vores ting.

I næste nyhedsmail vil vi komme mere ind på bestyrelsens arbejde og hvad der sker i afdelingerne.
Fastelavn den 15. februar 2015 kl. 10.00
 
Jyllinge Sejlklub holder tøndeslagning til fastelavn. Det foregår som sædvanlig fastelavnssøndag kl. 10.00 i klubbens lokaler. 

Der vil være en tønde til de mindste, en tønde til de lidt større, en tønde til damerne og en tønde til "de store drenge", med præmier til kattedronning og kattekonge.

Der vil blive serveret varm kakao og fastelavnsboller til børn og voksne og måske "en lille en" til de voksne.

Så, derfor mød op med børn, børnebørn og evt. oldebørn m.m.
Generalforsamling 2015

Den 3. marts 2015 afholder Jyllinge Sejlklub Generalforsamling, sæt kryds i kalenderen. Indkaldelse og dagsorden kommer senere.
Standerhejsning 2015
 
Den. 25. april 2015 kl. 9.00 afholdes standerhejsning, mere information følger.
Facebook
 
Jyllinge Sejlklub er kommet på Facebook. Besøg vores offentlige side på https://www.facebook.com/jyllingesejlklub og tryk ”Synes godt om/Få notifikationer” for at få FB opdateringer fremover.

Tilmeld dig også de lukkede grupper:
JS Generelt: https://www.facebook.com/groups/jyllingesejlklub/
JS Kajak: https://www.facebook.com/groups/jyllingesejlklubkajak/
JS Kajak begynder: https://www.facebook.com/groups/begynderne/
JS Surf: https://www.facebook.com/groups/SurfJyllingesejlklub/
Facebook
Facebook
Website
Website
Email
Email
Copyright © 2014
Jyllinge Sejlklub, Strandpromenaden 2, 4040 Jyllinge 

Frameld nyhedsmail