Vi kan glædeligt meddele, at Jyllinge Sejlklub skifter nøglesystem til brik-system ved Standerhejsning den 25. april 2015. 

Det betyder, at man fra 25. april 2015 ikke længere kan tilgå klubbens aktiver med de gamle nøgler. Hvis du har en nøgle og gerne vil have adgang til klubben, kan du komme forbi og få ombyttet din nøgle til brik-system.

Vi holder åbent for ombytning:
 
25. april mellem kl. 8.30 - 10.00
2. maj mellem kl. 10.00 - 11.00

En brik koster 150 kr. pr. stk. Hvis du dog afleverer din gamle nøgle, ombytter vi din nøgle til brik-systemet. Ved konvertering fra nøgle til brik bortfalder tidligere betalte depositum da brikken anses som et køb. Hvis du ønsker depositum tilbage på resterende nøgler, skal kvittering herpå medbringes, som du fik dengang du fik de gamle nøgler. Frem til 31/12-2015 har du mulighed for at aflevere kvittering på nøgler og få udbetalt depositum, herefter vil depositum tilfalde klubben.

Det vil fremover være dine tilknytninger til afdelingerne som afgør hvilke låse som kan benyttes. Vi anbefaler derfor, at du tester brik ved udlevering, så du er sikker på, at du har den rigtige opsætning.
Man skal være medlem for at have en brik, og brikken afmeldes når medlemskab ophører. 

På væggen ved mødelokale/postkasse hænger en briklæser. Efter 30 kalenderdage, er skal du opdatere din brik på denne briklæser for fortsat adgang til klubben aktiver.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på info@jyllingesejlklub.dk.

Vi ser frem til at se jer til standerhejsning,

Hilsen Bestyrelsen
Facebook
Facebook
Website
Website
Email
Email
Copyright © 2015
Jyllinge Sejlklub, Strandpromenaden 2, 4040 Jyllinge 

Frameld nyhedsmail