Julefreden er efterhånden ved at sænke sig over det danske land, og Jyllinge Sejlklub vil gerne ønske vores medlemmer og familie en glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.
Flere afdelinger har holdt julearrangementer i klubhuset. Sejlerskolen har ved samme lejlighed udleveret duelighedsbeviser til de kursister som har bestået.

Hvis du har været forbi klubhuset, så har du sikkert bemærket de nye sofamøbler og sofabord i hyggehjørnet. Vi har også fået nye borde og ombetrækket vores stole i begyndelsen af året, så klublokalet står flot og indbyder til mange hyggetimer før og efter vandaktiviteter. 

Vi har udvidet terrassen i forlængelse af sejlerskolens skur så der er mere plads - og vi har forhøjet hastigheden på vores internet til 20 / 2 Mbit. 
 
I begyndelsen af det nye år får vi leveret vores nye sauna. Efter montering af strøm vil vi indbyde til officiel åbning af saunaen. 

Vi vil oprette en ny afdeling i Jyllinge Sejlklub "Sauna og Vinterbade afdeling" hvor alle medlemmer er velkommen. Aktivitetgebyr for denne afdeling forventes at være 100 kr. årligt. Efter tilmelding til afdelingen bliver din nøglebrik opdateret med adgang til saunaen. Saunaovnen aktiveres med brug af app.
Helsingør Sejlklub indbyder til kapsejladsen Sjælland Rundt torsdag d. 28. juni - 1- juli 2018.

Sidste år deltog 130 både i kapsejlads Sjælland Rundt, sejladsen hvor de fleste sejlførende både kan deltage

Tilmelding er åben her
Spar 200 kr. ved hurtig tilmelding. 
Eventyrsport brænder for at give dig gode oplevelser, når du er aktiv i naturen, og når du færdes udendørs til daglig. På eventyrsport.dk finder du et kæmpe udvalg af beklædning og udstyr.

Jyllinge Sejlklub har indgået rabataftale, så du får 10% ved dine køb når du indtaster rabatkode "4040" .
Støtter du klubben når du tanker?

Med et OK benzinkort sponsorerer OK 5 øre for hver liter benzin ud tanker. Det koster dog 5,50 kr. i månedlig gebyrer ved at benytte OK kontokort, hvilket får flere til at undlade at benytte denne mulighed.

Ved at bruge appen "OK Tank og Betal" kan du uden brug af kort, nemt betale med MobilePay ved stander. Du skal blot huske at tilknytte Jyllinge Sejlklub under "Mig" og "Sponsorstøtte". Ingen gebyrer eller besvær - og samtidig sponsorerer du klubben. 

Kontakt Jan Ludvigsen på 20 45 05 29 for yderligere spørgsmål eller hjælp til at installere appen på din telefon.

Tak for støtten på forhånd.
Facebook
Facebook
Website
Website
Email
Email
Copyright © 2017
Jyllinge Sejlklub, Strandpromenaden 2, 4040 Jyllinge 

Frameld nyhedsmail