Mandagsaftener 2019

Mandagsaften har en tradition for hygge med andre medlemmer, hvor man bliver beriget med foredrag af forskellig slags. I år har afdelingsbestyrelserne arrangeret foredragene, som favner bredt. Vi håber det fanger alles interesse. Skynd dig at tilmelde dig til de forskellige arrangementer!
 
Den 21. januar kl. 19.00 foredrag om ”Tips og tricks om trimning af sejl på H-både og andre kølbåde, samt gode råd om køb af moderne sejl” med Claus Høj Jensen. Vært: Pigesejlerne
 
Den. 4. februar kl. 19.00 foredrag om langturssejlads med Paw Block om hans togt fra Caribien til Fransk Polynesien. Vært: Kapsejladsudvalget
 
Den 25. februar kl. 19.00 foredrag om ”Nødkommunikation og demonstration af nødsignaler” ved Sejlsikkert-instruktør Michael Larsen. Sponsoreret af Trygfonden og Respekt for Vand. Vært: Sejlerskolen.

Instruktøren giver sejlere kendskab til de mest almindelige kommunikationsmidler, som bruges i nødsituationer til søs. Deltagerne får kendskab til procedurer ved alarmering og kommunikation med 112 eller Lyngby Radio, og de prøver pyrotekniske nødsignaler. Foredraget veksler mellem præsentationer, instruktioner, afprøvninger, diskussioner og gruppearbejde.
 
Den 11. marts kl. 19.00 kommer Anita Dietz kommer og fortæller om tang som kosttilskud. Bliv klogere på havets forskellige ”grøntsager”, deres kulinariske, sundhedsmæssige og sygdomsforebyggende egenskaber. Vært: Kajakafdelingen
 
Anita høster selv tang og har startet firmaet Dansk Tang. Hun er uddannet kok, og medforfatter til kogebøger om anvendelse af tang i kosten. Der vil undervejs blive serveret små smagsprøver, dels på de forskellige typer tang, dels anvendt i salater m.v. Der vil være mulighed for at købe smagsprøver med hjem.
 
Den 25. marts kl. 19.00 holder ungdomsafdelingen til et spændende arrangement, som bliver annonceret senere.
 
Den 8. april kl. 19.00 afholdes romsmagning. Begrænset tilmelding, først til mølle. Vært: Jyllinge Sejlklub bestyrelse.
 
Da vi gerne vil vide hvor mange som kommer, tilmeld dig et eller flere arrangementer på mandagsaften@jyllingesejlklub.dk