Jyllinge Sejlklub Kajak

Velkommen til kammeratskab, motion, sjov og unikke naturoplevelser 10 cm over havoverfladen i kajakafdelingen.

Jyllinge Sejlklub Kajak har eksisteret siden 1. oktober 2004 og vi er idag ca. 210 aktive medlemmer.

Vi råder over 42 havkajakker, 4 turkajakker, 2 børnekajakker, 2 surfski og en toerhavkajak til fri afbenyttelse for klubbens medlemmer.

For at ro havkajak i klubben kræves, at du kan svømme 600 m i svømmehal og at du som minimum har opnået et IPP2 bevis. Svømmebeviset tager du i en svømmehal og IPP2 beviset kan du få ved at gennemføre vores årlige havkajak-kursus, eller tage det i andet regi. Læs mere om kurset og tilmeld dig her.

Hvis du allerede har svømmebevis og IPP2 kan du blive medlem med det samme. Du skal blot ro en tur med en af vores instruktører og demonstrere at du kan dine redninger.

For at blive fuldt frigivet skal du derefter ro 50 km og demonstrere din sikkerhedsmæssige kunnen ved en frigivelsesprøve.

Har du yderligere spørgsmål eller ønsker du at blive medlem, så send en mail til kajakafdeling@jyllingesejlklub.dk. Oplys gerne dit IPP-licensnummer og vedhæft dit svømmebevis, så får vi hurtigt en aftale i stand, så du kan komme på vandet.