Forårsklargøring af H-både
Af: Sejlerskolen
Lørdag den 2. april mødte sejlerskolens elever og bådfører op på havnen i Jyllinge for at klargøre bådene til 2011-sæsonen. Vejret var perfekt og det samme var humøret og forventningerne til den nye sæson.
Vi nåede rigtig langt, tak til alle for en flot arbejdsindsats!
Næste lørdag mødes vi igen kl. 10.00 for at lægge udstyr i bådene og give den sidste båd (der har ligget i vandet hele vinteren) en kærlig hånd. Vi trænger også til at få gjort lidt forårsrent og ryddet op i vores lille skur, så det klarer vi også, så alt er klart til vi skal på vandet.
På gensyn på lørdag den 9. april!
02.04.2011