Sæl i Roskilde Fjord
Af: Medlem af bestyrelsen
Jeg var en tur alene ude i min kajak fredag d.26 sep. hvor jeg tog ud fra Jyllinge havn og ned syd på til Bredingen og rundt om Eskilsø. Da jeg var ved at runde Eskilsø ca. kl. 13 og nærmede mig sejlrenden så jeg at der var en sæl der svømmede hen til en sten som den kravlede op på og lå i solen og kiggede rundt. Jeg kom stille og roligt tætter på den og var til sidst måske 20 meter fra den. Jeg kunne se dens øjne, jeg sad i lang tid og kiggede på den inden den kravlede i vandet igen og svømmede ud midt i sejlrenden hvor den kom op med hovedet og lå og kiggede på mig. Det gjorde den nogle gange inden den fulgte sejlrenden det sidste lille stykke ud til Bredingen. Det var en helt fantastisk oplevelse der varede i 15-20 min.
Jeg havde desværre kun mobilen med ud og de billeder er ikke blevet gode, der er et som er taget langt fra og med god vilje kan man se sælen ligge på en sten.
Hilsen Ane
05.10.2008