Udskriv siden

Jolle-jule-hygge

Af: Jolleafdelingen

Alle jollesejlere mødes til julehygge med æbleskiver den 12. december. Inden er der vintertræning, hvor der sejles om juletræ og der er præmie til bedste julepyntet jolle og sejler.

Her lidt om programmet den 12. december, hvor jolleafdl. holder julehygge.

Vintersejlerne har træning med efterfølgende spisning, som vi plejer, og derefter mødes alle til æbleskiver og julehygge. Alle er selvfølglig velkommen til at kigge forbi i løbet af dagen eller kommer tidligere.

Programmet for dagen:

  • Kl. 10.00 Skippermøde for vintersejlere. Der sejles om juletræ fra kl 10-12. Der er præmie til bedste julepyntet jolle og sejler (stadigvæk i tørdragt). Trænerne har lovet at være dommere.
  • Kl. 12-13.30 Afrigning og spisning for vintersejlere. Hvis andre ønsker at deltage i spisningen, bedes de selv medbringe mad.
  • kl. 13.30.-15.30 Julehygge i klubhuset for alle jolle sejlere med familie. Der serveres æbleskiver og saftevand. Der er mulighed for at købe sodavand og øl.

Vi håber, at se alle jolle sejlere til et par hyggelig timer og for dem, der ikke sejler vintersejlads, er dette en god mulighed for at mødes med de andre sejlere.

Vi vil gerne vide om I kommer og antal senest den 9. december.

De bedste julehilsner

Jule-jolleudvalget

20.11.2009